Historien
Kaiser Respiratory Care fremstiller masker og andet respiratorisk tilbehør til både børn og voksne med mange forskellige diagnoser.
Thomas Kaiser
“Jeg er uddannet både som aut. bandagist og fysioterapeut, og har udviklet og fremstillet nasal- og fullfacemasker til CPAP og BiPAP behandling siden 1990. Jeg var da ansat som bandagist på Rigshospitalet, og blev opfordret til at udvikle en nasalmaske der kunne bruges til børn. Dette fængede min nysgerrighed og lyst til at udvikle nye løsninger på problemer med kropsbårne hjælpemidler, og siden har jeg været fast tilknyttet respirationscentrene i Danmark, hvor behandlingen af CPAP og BiPAP patienter er samlet. Jeg har gennem årene lavet masker til brugere i både USA, Australien, Israel, Holland, Sverige, Norge og Færøerne.
De mest almindelige diagnoser er søvnapnø, muskelsvind, ALS, sclerose og andre neurologiske lidelser, rygmarvsskader, senfølger efter polio, scoliose, Down og Crozon syndrom. Den mindste maske har været fremstillet til et for tidligt født barn på 2200 g. Den største til en mand der vejede 235 kg.
Jeg har fremstillet mere end 2000 individuelt fremstillede masker til forskellige patienter, hvilket har givet en unik erfaring og viden om, hvordan den enkelte hjælpes bedst muligt. Selvom jeg i dag oftest kun har “problempatienter”, som klinikker og hospitaler ikke selv kan finde masker til, har jeg en succesrate med min masker på mellem 80 og 90 %.
Care i navnet KRC er ikke tilfældigt.
Jeg forsøger at leve op til den tillid som behandlere, patienter og forældre viser mig, og sætter en ære i at møde både børn og voksne hvor de er, og finde den bedst mulige løsning for den enkelte, – uanset hvor svær situationen kan være.”